FERTILITET

Hvad er fertilitet, kort fortalt?
Når man snakker mennesker, så er fertilitet graden af din mulighed for at reproducere. De vil sige, det er din sandsynlighed for at blive gravid.

Du kan hjælpe din graviditetschance på vej ved at spise sund og dyrke motion. Du skal naturligvis undgå rygning og alkohol. Der er stor forskel på hvor lang tid det tager dig at blive gravid fra den dag du dropper præventionen, og i dag må rigtig mange par have hjælp, hvilket der er flere årsager til. Biologisk set, er kvinder mest frugtbare fra de er 16 år til de er 25 år. Kaffe kan også reducere dine chancer, og et højt stressniveau må frarådes.

Du kan kun blive gravid når du har ægløsning, og der findes forskellige måder at beregne det. Du kan f.eks. måle din temperatur hver morgen, da den stiger en lille smule når du har ægløsning, eller du kan købe en ægløsningstest som måler hormonerne i din urin. Nogle kvinder oplever desuden at få smerter i den ene side af underlivet når de har ægløsning, eller at deres bryster bliver lidt større og ømme.

Hvis man venter mere end ét barn, altså tvillinger, trillinger eller flere, kaldes det en flerfoldsgraviditet.

Antallet af tvillinger er stigende. Det skyldes især mulighederne for kunstig befrugtning (hvor man sætter flere befrugtede æg op i livmoderen) samt kvinders stigende fødealder. Cirka én ud af 45 graviditeter er en tvillingegraviditet. Man mener dog, på baggrund af ultralydsundersøgelser, at op mod hver 8. graviditet starter som en tvillingegraviditet, men at den ene tvilling går til grunde i første trimester af graviditeten, uden at man har vidst, at der var tvillinger.

Man har øget sandsynlighed for at få tvillinger:
• Hvis man bliver kunstigt befrugtet med mere end ét æg
• Jo ældre kvinden er, jo flere æg løsner hun ad gangen.
• Jo højere kvinden er
• Jo højere BMI kvinden har
• Hvis man har fået tvillinger før
• Hvis man selv er tveægget tvilling eller har tveæggede tvillinger i familien.
Forekomsten af énæggede tvillinger har ingen betydning for sandsynligheden. En mand kan sagtens være bærer af genet for at frigøre mere end ét æg ad gangen, som han så kan føre videre til sin datter.

I Danmark er det cirka hver 61. fødsel der resulterer i tvillinger, og hvert 82. fødsel – hvis ikke man medregner diverse former for fertilitetsbehandlinger. Til sammenligning er det i Nigeria hvert 22. fødsel og i Japan hver 120. fødsel der fører til tvillinger.

Enæggede tvillinger
opstår når et enkelt æg bliver befrugtet og derefter deler sig i to ens halvdele. Begge disse enæggede tvillinger vil ligne hinanden på en prik og vil være af det samme køn, altså to drenge eller to piger.

Tveæggede tvillinger
De kvinder der har forøgede chance for tveæggede tvillinger er, kvinder over 30 år der har født før har fået hormonbehandling eller har tvillingegener i familien. (F.eks. hendes mor er tvilling, hun er selv tvilling eller hendes mormor er tvilling).

Både mænd og kvinder kan viderearve det genetiske anlæg for at lave tveæggede tvillinger, men det er kun kvinderne der egentlig viser egenskaben. Mænd kan videregive generne til sine døtre. Typisk er det sket i familier hvor man siger at de enkelte tvillingefødsler springer en generation over. Til trods for det, kan man i nogle familier se det ene sæt tvillinger efter det andet i alle generationer. Og man ser tveæggede tvillingepar som de eneste tvillingepar i en familie.

tvillinger1
tvillinger2